Selv om det ikke ser sådan ud på billedet til venstre, så var der faktisk fin tilslutning på årets første arbejdsdag. Og der blev også arbejdet 😉
Dagen startede lettere fugtig, men senere klarede vejret fint op og vi nåede stort set alt det vi havde planlagt. Uden at blive våde.
Der blev fjernet ukrudt fra de fælles kanter og der blev reguleret græs omkring nogen af de mest “belastede” træer.
Støttepælene fra træerne er også blevet fjernet, så træerne må selv holde ballancen i fremover.
“Gravstedet” ved indkørslen blev med noget besvær nedlagt og hullet blev fyldt op med kommunalt muld.
Nu venter vi på at græsset vokser op. Senere, måske på næste arbejdsdag, bliver der plantet lave træer i området omkring indkørslen, vel at mærke træer der ikke har så agressive rødder som piletræerne, der blev fældet tidligere på året.
Da vi var færdige, blev det igen lidt fugtigt og vi brugte Finn’s carport til en velfortjent tår at drikke og fik en hyggelig snak.
Tak til alle der gav sig tid til at møde op og og tak til Erik for, igen, at låne os sin trailer.