Generel infomation, Nice to know

Har du styr på din el-aftale

Som I allesammen sikkert ved, kan man skifte elselskab når som helst, det kan nogen gange være en fordel, men der er noget man skal være opmærksom på.

Mange gange skifter man, fordi der er mulighed for samtidig at få en rabataftale.
Der skal I være opmærksomme på, at sådanne aftaler ofte er tidsbegrænsede og hvis man IKKE gør noget, vil man automatisk blive “overført” til en standard aftale, der er dyrere, når aftalen udløber.

Elselskabet informerer typisk ikke om det fordi det står i aftalen, men “hvem husker lige det”.
Så, hvis I har en sådan rabataftale med jeres elselskab, så kig den lige efter, og se om I måske skal indgå en ny aftale.

Jeg har en aftale med Vindstød.dk som er indgået via elforbundet.dk.
Her skal man, inden årets udgang, husk at gå ind på elforbundet.dk og aktivt bede om en ny rabataftale.
Gør man ikke det, så overføres man til en standardaftale der er ret meget dyrere.
Dels skal man nu til at betale abonnement på 29kr. om måneden, dels stiger elprisen med 39 øre pr. Kwh.

Hvordan det fungerer for andre elselskaber ved jeg ikke, men det er nok en god ide lige at kigge på det!

Torben